’ ; } ?>

Vi har siden sæsonafslutningen 2016, været i dialog med Ringkøbing-Skjern Kommune om hvordan man kan forbedre forholdene til lovligt streetrace på Ferrodanvej i Skjern. Ringkøbing-Skjern Kommune og Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at imødekomme vores ønsker om en returvej, og giver derfor en håndsrækning til streetrace miljøet og RACEDAYS.DK.

Det kommer i praksis til at betyde, at hele Erhvervsparken bliver afspærret. Samtidig med at der bliver lavet trafikregulering, så tilskuere der kommer i bil, der gerne vil parkere på den sædvandlige parkeringsplads, ikke bliver blandet sammen med deltagere.

Vi ser derfor frem til sæsonstart fredag d. 28. april klokken 20-24, hvor vi kan åbne de nye og forbedrede rammer for fartglade mennesker. De øvrige arrangementer i år i Skjern er planlagt til d. 26/5, d. 16/6, d. 11/8 og 8/9.

RACEDAYS.DK har altid nye projekter i støbeskeen for, at fremme lovligt streetrace i Danmark. Så ud over at vi gentager successen med DMStreetrace fra sidste år, vil der på landsplan i 2017 komme nye tiltag, der vil appellere til flere fartglade og højne sikkerheden. Eksempelvis kommer der ny asfalt og jordvolde i Aalborg, og kloakdæksler er blevet hævet i Odense.