Sådan sætter du hurtige tider – del 1 – (Aprilsnar 2018)


Som opvarmning til den kommende sæson, har vi spurgt flere af vores DMStreetrace deltagere fra tidligere sæsoner, om de vil dele ud af deres fifs, til at få hurtigere tider.
Vi bringer hermed første del af en guide til, hvordan du kan sætte hurtige tider.

De fleste har forstået, at for at få hurtige tider skal man have en potent motor i forhold til bilens vægt. Men det er i sig selv ikke nok. Man skal også have nogle gode dæk, der kan omdanne alle sine hestekræfter til fremdrift. Men noget som næsten samtlige adspurgte sagde var det vigtigste var at udnytte sin gearkasse helt bedst muligt.

En deltager fortæller: “Jeg har altid vidst, at gearskifte var rigtig vigtigt. Men noget som jeg har fundet ud af, efter at deltage i DMStreetrace er, at jeg helt havde glemt at bruge hele min gearkasse!”

Flere giver udtryk for, at der åbenbart er et ubrugt potentiale i deres gearkasser – racing gearet. Kørerne vil dog ikke ud med, hvornår det er det bedste tidspunkt at bruge dette gear, da det stadig er nyt for dem, og de gerne vil have en lille fordel i den kommende sæson.

Følg med her på siden i næste uge, hvor vi bringer del to af “sådan sætter du hurtige tider”, hvor vi kommer ind på vægtoptimering, hvor man blandt andet sagtens kan spare sin køler og turbo – hvilket også gør det billigere at køre.

Du ønskes god 1. april (aprilsnar) af Racedays.dk crewet 🙂