’ ; } ?>

En mindre god nyhed og en god nyhed

Sommeren er over os, og vi ser frem til at komme igang igen d. 3. august i Skjern!
Det er efterhånden ved at være længe siden, at vi lavede planen for sæson 2018. Desværre ændrer nogle ting sig i løbet af et halvt år, hvilket går ud over vores plan for sæsonen. I dette tilfælde går det ud over vores planlagte event i Hvidovre den 18. august. Vi er derfor nødt til at flytte eventet til den 22. september.
Dette betyder samtidig, at vores DMStreetrace finale for sæson 2018 bliver denne dag. Det var den mindre gode nyhed.

Den gode nyhed er, at vi har kæmpet for at få mere streetrace til Odense. Det er lykkedes, at få udvidet vores events i Odense resten af sæsonen med to timer pr. event. Det vil sige, at de tre sidste events i Odense bliver af seks timers varighed. Det betyder en lille stigning i priserne, da der er flere udgifter forbundet hermed. Til gengæld vil vi bestræbe os på, at der kommer gratis tribune til de sidste tre events i Odense i år. Første gang er d. 11. august, i samme weekend hvor der er Auto Show i Odense Congress Centre.