Praktisk information Skjern

Her følger praktisk information forbundet med Street race arrangementer på Skjern Raceway der er lavet af RACEDAYS.DK.
Banens adresse er Ferrodanvej, 6900 Skjern.

For publikum:
Porten åbner kl. 19:00 og selve ræset starter kl. 20 og varer indtil kl. 24.
Det er muligt at betale med kontanter og MobilePay nr: 30424234.
På selve dagen vil vi afgøre om vi flytter arrangementet, hvis vejret eller andet ikke tillader forsvarlig afholdelse af arrangementet.
Det afgøres på dagen senest kl. 12 og meldes ud på vores Facebook-side. Så husk at LIKE den!
Det er ikke tilladt at medbringe kasser/stiger til at stå på, egne madvarer og drikkevarer ind på området.
Kæledyr har ingen adgang.

Indgangspris: 50 kr.

OBS! Forlades området skal der betales på ny, såfremt at man vil ind igen.

For kørere:
Banen er 201 meter med 300 meter til nedbremsning – breakout på 5,5 sek.
Porten åbner for syn af biler kl. 18:00 – biler uden plader har adgang til pitten.
Kig efter de gule veste med ”teknisk kontrol” på ryggen.
Ræset starter kl. 20:00 til 24:00.
Ræset forgår efter kø princippet. Der er ingen klassedeling.
Det er muligt at betale med kontanter og MobilePay nr: 30424234.
Man kan forhåndstilmelde sig her som kører.
På selve dagen vil vi afgøre om vi flytter arrangementet grundet dårligt vejr.
Det afgøres på dagen senest kl. 12 og meldes ud på vores Facebook-side. Så husk at LIKE den!
Det er ikke tilladt at medbringe egne madvarer og drikkevarer på området.
Før deltagelse skal vores fraskrivelsesformular udfyldes, der med fordel kan udfyldes hjemmefra.
Vær opmærksom på vores kørerreglement.

For biler med plader:
Bilen skal leve op til vores kørerreglement.
Du betaler selvfølgelig ikke før din bil er gået igennem vores tekniske kontrol.
Deltagerpris: 100 kr. – dækker en bil samt en kører.

For biler uden plader:
Bilen skal leve op til vores kørerreglement.
Der er et begrænset antal pladser (25 pladser), hvis du vil være sikker på en plads kan du forhåndstilmelde dig.
Bliver ræset flyttet betaler vi selvfølgelig dine penge tilbage.
Biler der ikke er indregistreret kommer i særskilt pit, og skal kunne køre med tændt kørelys.

Deltagerpris: 250 kr. – dækker en bil samt kører.

For motorcykler med plader:
Motorcyklen skal leve op til vores kørerreglement.
Du betaler selvfølgelig ikke før din motorcykel er gået igennem vores tekniske kontrol.
Deltagerpris: 150 kr. – dækker en motorcykel samt en kører.

For motorcykler uden plader:
Motorcyklen skal leve op til vores kørerreglement.
Der er et begrænset antal pladser (10 pladser), og SKAL være forhåndstilmeldt.
Bliver ræset flyttet betaler vi selvfølgelig dine penge tilbage.
Motorcykler der ikke er indregistreret kommer i særskilt pit, og skal kunne køre med tændt kørelys.

Deltagerpris: 350 kr. – dækker en motorcykel samt kører.

OBS! ATV’er må ikke køre på Skjern Raceway, da de juridisk set er en bil, men siden at der ikke er 2-punkts sele, så lever den ikke op til ovenstående regler. Vi arbejder på en løsning.