’ ; } ?>

En trist nyhed her sidst på sæsonen

Sæsonen er så småt ved at være slut for i år. Vejret har generelt været godt til vores events, så vi har kun måttet flytte et, og fået regn til et.

Hvilket i sig selv er ret godt gået, når det er ved at være et år siden, at vi planlagte datoerne for sæson 2018. Desværre er der andre ting end vejret, der spiller ind på, om vores arrangementer bliver til noget. Vi er internt organiseret sådan, at der til hvert arrangement skal være minimum to ansvarlige. Hvilket normalt sagtens kan lade sig gøre, da vi er tre personer der har stort nok kendskab til det hele. Desværre kulminerer arbejde og familiære pligter for alle tre i weekenden der hedder 14. – 16. september (næste weekend). Vi føler os derfor nødsaget til at aflyse de to arrangementer der skulle være foregået i hhv. Skjern om fredagen og Odense om lørdagen – og ser det ikke som en mulighed at flytte til sidst i september, da vejret bliver endnu mere tvivlsomt. Vi beklager meget overfor vores fans i Skjern og Odense, at der ikke bliver nogen officiel sæsonafslutning. Men glæder os til at komme tilbage næste år!

Vi holder dog stadig fast i vores arrangement den 22. september i Hvidovre, hvor der samtidig er DMStreetrace finale.