Hvem er RACEDAYS.DK

RACEDAYS.DK har i over 10 år arbejdet for lovligt streetrace også kaldet gaderæs. Vores mål er at få udbredt et lovligt alternativ til det ulovlige, der foregår i Danmark. Vi synes selv, vi arbejder som pionærer for at opnå dette mål, samt med at hjælpe andre i landet med både godkendelser og rådgivning til at kunne afholde lovligt streetrace – nemt og enkelt.

12. september 2014 kunne vi præsentere Danmarks første permanente street race bane i Aalborg på Kystvejen. Denne bane er et resultat af mange timers forhandling og dialog mellem streetrace-miljøet, kommune og politi. Der blev i løbet af seks uger afholdt fem arrangementer. Disse arrangementer skabte stor interesse rundt om i nogle af landets kommuner, hvor der dyrkes organiseret ulovligt street race.
Dette resulterede i, at vi den 29. maj 2015 kunne annoncere, at vi i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, om at åbne en bane i Skjern på Ferrodanvej, nu kendt som Skjern Raceway,  der åbnede d. 21. august 2015. Den øgede interesse for lovligt street race havde også spredt sig til Odense, hvor vi 1. september 2015 kunne offentliggøre at der ville komme endnu en bane. Den stod klar kort herefter og vi kunne afholde første arrangement 19. september på Odense Raceway.
I maj 2016 blev der åbnet en lignende bane, som i Aalborg, Skjern og Odense, på Frederiksdalsvej i Randers. Arrangementer bane drives af Striben Randers, men der køres under vores reglement.

27. marts 2016 offentliggjorde vi et tiltag for at få flere til at køre lovligt streetrace – DMStreetrace. Dette tiltag var Danmarks første liga indenfor streetrace, og havde i 2016 ca. 40 deltagere fra hele landet. Der var 19 runder i alt, som dækkede alle de arrangementer hvor der blev kørt under vores reglement.

RACEDAYS.DK udlejer samtidig også professionelt tidtagningsanlæg, radioer og brandslukningsudstyr mv.