Racedays.dk har i 2017 fokus på at forbedre forholdende til lovlig streetrace rundt omkring i landet. Tidligere på året er der meldt ud at der kommer ny asfalt i Aalborg, samtidig med at der kommer jordvolde der giver bedre udsigt for tilskuerne. I Skjern har vi fået etableret en returvej, der skal give et bedre flow for kørerne.
Men der sker også noget i Odense. Tidligere på året meldte vi ud, at nogle kloakdæksler ville blive hævet så det blev mere behageligt og sikkert at køre på Odense Raceway, som banen på Stat-Ene-Vej bliver kaldt. Men der kommer også godt nyt til tilskuerne. Der er blevet sat yderligere 20 meter autoværn op på hver side. Så nu har tilskuerne hele 80 meter at fordele sig på. Vi har valgt, at arbejde på denne løsning fremfor tribuner. Grunden er, at vi gerne vil give tilskuerne den samme streetrace oplevelse, som hvis de var til ulovlig gaderæs. Hvor tilskuerne typisk står så tæt på bilerne som muligt.
Første arrangement på Odense Raceway er i år d. 29. april klokken 20-24. Der bliver kørt yderligere tre gange i løbet af sommeren. Sidste arrangement er d. 2. september i forbindelse med Auto Show 2017, der bliver afholdt i Odense Congress Center. Her vil der i den forbindelse være to timers ekstra køretid fra klokken 18.
You must be logged in to post a comment.