For femte år i streg vender Racedays.dk tilbage til Skjern med to streetrace arrangementer i løbet af sommerhalvåret.
Disse afholdes som noget nyt på lørdage i tidsrummet 19-23, men stadig på Skjern Raceway, som strækningen på Ferrodanvej bliver kaldt.
De første fire år har der været en stor interesse fra streetrace miljøet i hele Midt- og Vestjylland, og folk kommer langvejs fra for at køre streetrace. Streetrace miljøet giver nemlig udtryk for, at de gerne vil kunne køre lovligt og sikkert, uden de behøver være bange for at Politiet afbryder dem i dyrkelsen af deres interesse for biler og fart.
For fjerde år i træk bliver der på landsplan afholdt DMStreetrace, en liga for dem der ekstra dedikerede omkring at køre streetrace, og derfor tager med rundt i hele landet. Sidste år var der ca. 70 deltagere fordelt på de tre klasser.
Arrangementerne er omfattet af regelsæt der fremmer sikkerheden. Eksempelvis stiller RACEDAYS.DK krav om at kørerne altid skal have styrhjelm på. Der er også redningspersonel til stede under hele arrangementet, i tilfælde af at det skulle gå galt.
De to arrangementer i Skjern er planlagt til den 11. maj og 7. september, hvor der vil være mulighed for få stillet sin lyst til fart på banens 201 meter. Både biler og motorcykler med og uden plader kan deltage i vores arrangementer.