Lige siden DMStreetrace så dagens lys i 2016, har det altid været tanken, at det er kørernes serie. Det er derfor også dem der har været med til at sætte præg på de nye tiltag der kommer til sæson 2020.
Nye klasser og længere DM runder.
I de første fire mesterskaber, har vi haft tre klasser; forhjulstræk, baghjulstræk og firehjulstræk. Dette var for at gøre det så simpelt som muligt at deltage. Dog er der flere af vores faste DM-kørere der har pointeret, at klasserne afholder flere fra at tilmelde sig, da konkurrencen er ulige hvis man kører med en motor med sug, kontra hvis man kører med en form for tryk osv.
Derfor vil der i 2020 være to klasser med forhjulstræk og to klasser med baghjulstræk med hhv. med og uden tryk. Dog beholder vi firehjulstrækklassen som en samlet klasse, da der ikke har været den store deltagelse i denne klasse.
Dertil har der været et ønske om at få oprettet en specifik klasse for amerikanerbiler.
Dermed bliver der hele seks DM-klasser i 2020, der i samme omgang får nye numre.
- Klasse 400 – FWD – Sug
- Klasse 500 – FWD – Tryk
- Klasse 600 – RWD – Sug
- Klasse 700 – RWD – Tryk
- Klasse 800 – AWD
- Klasse 900 – Amerikaner
Kørerne fra sæson 2019 har også ønsket at få længere DMStreetrace runder. I 2020 vil DM-runderne derfor starte halvvejs inde i en køredag. Der vil derfor typisk være tre timer til at sætte tid, modsat de to timer som der har været hidtil.
Det fulde reglement vil man naturligvis kunne læse på DMStreetrace siden.