Liga for streetracere etableret
Lovligt streetrace er i løbet af de sidste par år blevet mere udbredt. I september 2014 kunne RACEDAYS.DK, i samarbejdet med Aalborg kommune, præsentere Danmarks første permanente streetrace bane på offentlig vej. Siden er der blevet etableret en bane i Skjern, Odense og senest i Randers.
Arrangementerne er godt besøgt, hvilket indikerer at der er et behov for dyrkelsen af denne sportsgren, som nu har fået en liga.
Ligaen, der hedder DMStreetrace, foregår i forbindelse med RACEDAYS.DKs arrangementer på Aalborg Banen, Skjern Raceway og Odense Raceway. Desuden kan man deltage i arrangementerne i Randers, hvor der køres under RACEDAYS.DKs reglement.
Modsat så mange andre turneringer og ligaer, koster det ikke noget ekstra at være med. Man skal blot betale det normale beløb på hhv. 100 kr. eller 250 kr., alt efter om bilen har plader eller ej. Ligaen vindes ved at få flest point i løbet af hele sæsonen der starter d. 29. april på Aalborg Banen. Point bliver givet til 1.-5. pladsen i hver af de to klasser man kan stille op i.
- pladsen og nedefter får ét point for deltagelse, hvilket betyder, at hvis man deltager i mange arrangementer, så udløser dette en del point. Så selvom at man har tabt en enkelt aften, så kan man indhente det forsømte et andet sted, og måske endda få flere point på kontoen.
Det er fra RACEDAYS.DKs side tanken, at det skal være nemt og ligetil at deltage i denne liga, og stiller derfor ganske få betingelser fx at bilen og føreren lever op til vores sikkerhedskrav.
Vi er meget stolte af, at kunne præsentere løsninger til dem der har en lyst til biler og fart. Vi håber, med dette tiltag, at endnu flere vil deltage i vores 15 arrangementer rundt omkring i Jylland og op mod fire på Fyn.