I den netop overståede weekend har Racedays.dk afholdt 402 meter streetrace på Flyvestation Skrydstrup, med det helt store set-up, med store potente biler der aldrig ville chancen for at blive indregistreret.
Men allerede på fredag går det løs igen. Her går vi helt ”back to basic” og laver rigtig streetrace! Med rigtig streetrace menes, at i stedet for et tidtagningsanlæg med lyskurv, hvor en hastighed og tid bliver målt ned til tusinddele, så bliver man vinket i gang – ligesom det ulovlige foregår.
Men hvor man i det ulovlige kan være usikre på, hvem der kom først, vil der være en lampe der blinker i den side hvor vinderen er.
Sidste chance
Sidste år blev spurgte vi ind til, hvad der skulle til for, at den enkelte ville stoppe med at deltage til ulovligt gaderæs. I Nordjylland, hvor det i løbet af sidste år blev et tiltagende problem, tilkendegav de at der skulle tre ting til.
Ny eller bedre asfalt, bedre tilskuerforhold og billigere priser.
Der blev tidligere på året etableret nyt slidlag og jordvolde på Aalborg banen. Back to basic er hermed løsningen på det tredje ønske – billigere priser. Vi skruer prisen helt ned til 50 kr. for at køre i sin bil med plader.
Racedays.dk har indtil videre planlagt tre arrangementer med ”back to basic”. Men efter hvert arrangement bliver det vurderet, om der er den tilstrækkelige opbakning fra gaderæs miljøet i Nordjylland.