’ ; } ?>

Sæson for streetrace fortsætter

Sommerferien er så småt ved at være ovre for de fleste, også for de mange frivillige der laver lovlig streetrace rundt omkring i Danmark, og der bliver endnu engang mulighed for at køre lovligt streetrace.

De frivillige bag Racedays.dk, der ligger reglement til alle disse lokationer, glæder sig til at komme i gang igen. Alene i august måned er der planlagt 12 timers streetrace fordelt i Odense fordelt på den 3. og 17. august.

Arrangementerne foregår som tidligere på Stat-Ene-Vej, også kaldet Odense Raceway, i tidsrummet 18-24, hvor der vil blive fart over feltet på den 201 meter lange distance. Her kan folk komme i deres biler eller motorcykler og prøve dem af under sikre og ordnede forhold, uden at frygte politiet uddeler bøder, klipper i kørekortet eller konfiskerer ens bil.

Den 3. august vil for nogle køreres vedkommende være opvarmning til et weekendarrangement ugen efter i Karup, hvor der skal køres 402 meter. Så her forventes at se nogle potente biler til start.

Den 17. august forventes der også at komme nogle helt særlige biler, da Auto Show gæster Odense Congress Center endnu engang. Traditionen tro fortsætte festen fra Auto Show på Odense Raceway med udenlandske biler som normalt ikke ses indenfor Danmarks grænser.

Aflysning 27. april 2019

Tech College Aalborg har desværre været ramt af en bombetrussel i går og i dag. Vi har noget af vores udstyr stående hos dem. Da vi skulle tage beslutningen om vi kunne gennemføre som skal være senest kl. 12 idag, havde Politiet ikke en tidshorisont på hvornår området ville være farbart igen. Det gør vi ikke kan komme til Odense i morgen lørdag d. 27 april.

Vi beklager mange gange, og havde glædet os til at komme igang. Næste gang i Odense bliver efter planen 8. juni. Til gengæld afholder vi et arrangement den 22. juni. Folk der har købt billet får direkte besked.

En trist nyhed her sidst på sæsonen

Sæsonen er så småt ved at være slut for i år. Vejret har generelt været godt til vores events, så vi har kun måttet flytte et, og fået regn til et.

Hvilket i sig selv er ret godt gået, når det er ved at være et år siden, at vi planlagte datoerne for sæson 2018. Desværre er der andre ting end vejret, der spiller ind på, om vores arrangementer bliver til noget. Vi er internt organiseret sådan, at der til hvert arrangement skal være minimum to ansvarlige. Hvilket normalt sagtens kan lade sig gøre, da vi er tre personer der har stort nok kendskab til det hele. Desværre kulminerer arbejde og familiære pligter for alle tre i weekenden der hedder 14. – 16. september (næste weekend). Vi føler os derfor nødsaget til at aflyse de to arrangementer der skulle være foregået i hhv. Skjern om fredagen og Odense om lørdagen – og ser det ikke som en mulighed at flytte til sidst i september, da vejret bliver endnu mere tvivlsomt. Vi beklager meget overfor vores fans i Skjern og Odense, at der ikke bliver nogen officiel sæsonafslutning. Men glæder os til at komme tilbage næste år!

Vi holder dog stadig fast i vores arrangement den 22. september i Hvidovre, hvor der samtidig er DMStreetrace finale.

 

En mindre god nyhed og en god nyhed

Sommeren er over os, og vi ser frem til at komme igang igen d. 3. august i Skjern!
Det er efterhånden ved at være længe siden, at vi lavede planen for sæson 2018. Desværre ændrer nogle ting sig i løbet af et halvt år, hvilket går ud over vores plan for sæsonen. I dette tilfælde går det ud over vores planlagte event i Hvidovre den 18. august. Vi er derfor nødt til at flytte eventet til den 22. september.
Dette betyder samtidig, at vores DMStreetrace finale for sæson 2018 bliver denne dag. Det var den mindre gode nyhed.

Den gode nyhed er, at vi har kæmpet for at få mere streetrace til Odense. Det er lykkedes, at få udvidet vores events i Odense resten af sæsonen med to timer pr. event. Det vil sige, at de tre sidste events i Odense bliver af seks timers varighed. Det betyder en lille stigning i priserne, da der er flere udgifter forbundet hermed. Til gengæld vil vi bestræbe os på, at der kommer gratis tribune til de sidste tre events i Odense i år. Første gang er d. 11. august, i samme weekend hvor der er Auto Show i Odense Congress Centre.

Bedre tilskuerforhold i Odense

Racedays.dk har i 2017 fokus på at forbedre forholdende til lovlig streetrace rundt omkring i landet. Tidligere på året er der meldt ud at der kommer ny asfalt i Aalborg, samtidig med at der kommer jordvolde der giver bedre udsigt for tilskuerne. I Skjern har vi fået etableret en returvej, der skal give et bedre flow for kørerne.

Men der sker også noget i Odense. Tidligere på året meldte vi ud, at nogle kloakdæksler ville blive hævet så det blev mere behageligt og sikkert at køre på Odense Raceway, som banen på Stat-Ene-Vej bliver kaldt. Men der kommer også godt nyt til tilskuerne. Der er blevet sat yderligere 20 meter autoværn op på hver side. Så nu har tilskuerne hele 80 meter at fordele sig på. Vi har valgt, at arbejde på denne løsning fremfor tribuner. Grunden er, at vi gerne vil give tilskuerne den samme streetrace oplevelse, som hvis de var til ulovlig gaderæs. Hvor tilskuerne typisk står så tæt på bilerne som muligt.

Første arrangement på Odense Raceway er i år d. 29. april klokken 20-24. Der bliver kørt yderligere tre gange i løbet af sommeren. Sidste arrangement er d. 2. september i forbindelse med Auto Show 2017, der bliver afholdt i Odense Congress Center. Her vil der i den forbindelse være to timers ekstra køretid fra klokken 18.

Lovligt street race i Odense fortsætter i 2017

Efter vurderingen af sidste sæson forsætter lovligt streetrace i Odense i 2017, men stadig med forbehold. Forbeholdet skyldes at streetrace miljøet i Odense endnu ikke har formået at stoppe det ulovlige streetrace, efter Odense Kommune har givet dem en håndsrækning, så de kan udøve deres sport lovligt. Dette er på trods af, at der i 2016 blev afholdt fire arrangementer. Imidlertid kan vi konstatere, at streetrace miljøet deltager til vores arrangementer, når de er der.

Odense Kommune og Fyns Politikreds har givet tilladelse til fire arrangementer i 2017. Arrangementerne afholdes igen på lørdage klokken 20-24 på Stat-Ene-Vej i Tietgenbyen. Lørdag er valgt af den årsag at der er tradition for, at unge mennesker i Odense med passion for biler, mødes netop i dette tidsrum for at dyrke deres interesse.

Samarbejdet mellem RACEDAYS.DK og Odense Kommune i 2017, skal give streetrace-miljøet et tilbud, hvor de kan dyrke deres hobby og sportsgren lovligt under ordnede forhold, uden at være bange for politiet ånder dem i nakken og er til fare for andre mennesker. Kommunen forbeholder sig dog retten til at trække tilladelsen til arrangementerne tilbage, i tilfælde af at streetrace-miljøet intensiverer deres aktiviteter, og specielt imens der afholdes lovlige arrangementer.

For RACEDAYS.DK er sikkerheden en stor prioritet, og stiller derfor krav om at kørerne altid skal have styrhjelm på. Der er også redningspersonel til stede under hele arrangementet, i tilfælde af at det skulle gå galt. Af sikkerhedshensyn har vi rettet henvendelse til Odense Kommune, angående kloakdæksler der er sænket på strækningen. Kommunen har svaret at de vil blive udbedret i de værste tilfælde.

Streetrace miljøet på Fyn efterlyser flere lovlige arrangementer, derfor tog RACEDAYS.DK i efteråret kontakt til Kerteminde Kommune, hvor der i Langeskov har været en del ulovlig streetrace. Desværre valgte Kerteminde Kommune at takke nej tak til tilbuddet om at løse den udfordring og være med til at indfri miljøets behov for flere lovlige arrangementer under sikre rammer.

RACEDAYS.DK planlagt at det første arrangement i 2017 kommer til at foregå 29. april, 27. maj, 5. August og 2. september på den såkaldte Odense Raceway. Der vil være mulighed for få stillet sin lyst til fart på banens 201 meter. Både biler og motorcykler med og uden plader kan deltage i vores arrangementer.

Den 2. og 3. september har Odense lidt mere at byde på for bil- og fartglade mennesker. Boosted Magazine afholder Auto Show 2017. Her vil der være alle muligheder for at se specielle biler, action fyldt underholdning og masser af biludstyr. Auto Show 2017 bliver afholdt i Odense Congress Center, blot fire kilometer fra Odense Raceway. I den forbindelse forlænger vi d. 2. september køretiden to timer, så der bliver kørt fra 18-24.

Fotograf: N Hansen Photo