’ ; } ?>

Fuld fart frem i Vojens

Opdateret 16. maj.

Racedays.dk har taget første skridt til, at få sat Vojens tilbage på landkortet ved at genstarte motorsporten i byen. Dette sker, efter planen d. 24. juni klokken 10-18 på Flyvestation Skrydstrup, hvor vi afholder det første 402 meter streetrace i eget navn.

Haderslev kommune nedsatte i starten af 2014 en arbejdsgruppe, der skulle gøre Vojens til et kraftcenter for motorsporten. Dette skulle gerne medføre, at investorer begyndte at investere i området. Racedays.dk sparker derfor gang i den udvikling, ved at lave et motorsports arrangement i samarbejde med Flyvestation Skrydstrup og med tilladelse fra Haderslev Kommune.

Når Haderslev Kommune har valgt, at give Racedays.dk tilladelse til streetrace, skyldes det, at vi er den førende aktør i Danmark.

Siden Racedays.dk blev etableret tilbage i 2013, har vi arbejdet for at få udbredt lovlig streetrace (gaderæs) til hele landet. Det lykkedes i 2014 at få etableret den første streetrace permanente løsning i Aalborg. I 2017 er der hermed planlagt over 20 arrangementer under Racedays.dk fordelt på Jylland og Fyn.

Racedays.dk der består af frivillige der brænder for at lave lovlig streetrace. Derfor kan vi også levere Danmarks billigste priser, hvor det kommer til at koste fra 150 kr. at køre i sin bil med plader. Rammerne på Flyvestation Skrydstrup giver mulighed for at lave returvej, så kørerne straks kan køre tilbage til start. Hvilket i praksis betyder, at der vil være mulighed for at køre nonstop i de otte timer arrangementet varer. Så der bliver også noget at se på for publikum. Netop publikum kommer også til at nyde godt af Racedays.dk’s koncept, da vi sørger for, at tilskuerne kommer helt til tæt på de potente biler – helt ned til en meter.

De sidste to timer vil der ydermere være lidt ekstra spænding, da deltagerne i Danmarks første liga indenfor streetrace – DMStreetrace – har mulighed for at hente point for første gang på 402 meter.

Allerede nu er der kommet tilkendegivelser om, at der kommer deltagere fra hele Danmark, for at støtte op om initiativet i Vojens.

Arrangementet sætter samme omgang gang i paraplyorganisationen ”Motorsport Vojens”, der vil samle alle motorsportsarrangementer i byen.

Bedre tilskuerforhold i Odense

Racedays.dk har i 2017 fokus på at forbedre forholdende til lovlig streetrace rundt omkring i landet. Tidligere på året er der meldt ud at der kommer ny asfalt i Aalborg, samtidig med at der kommer jordvolde der giver bedre udsigt for tilskuerne. I Skjern har vi fået etableret en returvej, der skal give et bedre flow for kørerne.

Men der sker også noget i Odense. Tidligere på året meldte vi ud, at nogle kloakdæksler ville blive hævet så det blev mere behageligt og sikkert at køre på Odense Raceway, som banen på Stat-Ene-Vej bliver kaldt. Men der kommer også godt nyt til tilskuerne. Der er blevet sat yderligere 20 meter autoværn op på hver side. Så nu har tilskuerne hele 80 meter at fordele sig på. Vi har valgt, at arbejde på denne løsning fremfor tribuner. Grunden er, at vi gerne vil give tilskuerne den samme streetrace oplevelse, som hvis de var til ulovlig gaderæs. Hvor tilskuerne typisk står så tæt på bilerne som muligt.

Første arrangement på Odense Raceway er i år d. 29. april klokken 20-24. Der bliver kørt yderligere tre gange i løbet af sommeren. Sidste arrangement er d. 2. september i forbindelse med Auto Show 2017, der bliver afholdt i Odense Congress Center. Her vil der i den forbindelse være to timers ekstra køretid fra klokken 18.

Nyt forhåndstilmeldingssystem

Vi har allerede meldt mange nye tiltag for sæson 2017 ud. Blandt andet ny asfalt og jordvolde i Aalborg og returvej i Skjern. Tiltagene er for at give tilskuere og kørere den bedste autentiske oplevelse af lovlig streetrace.
Vi indså hurtigt i 2015, da vi fik arrangementer i Skjern og Odense, at vi fremadrettet måtte have en mulighed for at forhåndstilmelde sig.

I 2016 forsøgte vi at lave en løsning vha. mobilepay. Hvilket var nemt for deltagerne, da man reelt set kun skulle indbetale beløbet inden et bestemt tidspunkt og skrive en kommentar – og derefter gå ind på vores hjemmeside og finde fraskrivelsesformularen.
Desværre skabte det meget administration, da folk ikke fik skrevet de rigtige ting i kommentarerne, og vi skulle filtrere de rigtige oplysninger ud.

Skærmbillede af racedays.safeticket.dk

I år har vi derfor lavet en aftale med safeticket.dk om en ny løsning.
En løsning hvor man køber en billet, som man ville til en musikkoncert eller lignende. Fordelen ved det er, at systemet sørger for at vi får mindre administration samtidig med at billetten er udformet som vores fraskrivelsesformular. Man skal altså kun forhåndstilmelde sig via det system, og så får man resten tilsendt pr. e-mail. Eksempel kan ses nedenfor.

Vi har i forbindelse med dette tiltag lavet en betingelse. Hvis man forhåndstilmelder sig, skal man ankomme senest klokken 21. Dette skyldes at vi har kørere som står i venteposition til at køre. Vi kan derfor ikke garantere pladsen efter klokken 21, og pengene vil ikke blive refunderet. Men såfremt at der stadig er plads når man ankommer, kommer man naturligvis ind uden at skulle betale yderligere.

Eksempel på billet fra racedays.safeticket.

 

 

Nyt koncept! (Aprilsnar 2017)

Vi har i samarbejde med et større teleanalysefirma lavet en rundringning til over 10.000 personer. Her blev de spurgt om helst ville i tivoli eller til lovlig streetrace. Vi fik i går svaret fra denne spørgerunde og svaret var klart: Folk vil hellere i tivoli.
Vi laver derfor et nyt slogan: “Mindre streetrace – meget mere tivoli!”.
Vi holder fast i vores planlagte datoer og vores priser. Til vores arrangementer vil der være rig mulighed for at benytte traditionelle tivoli forlystelser, såsom hoppeborge og skydetelte – og naturligvis radiobiler!
I løbet af den næste uges tid, vil vi få etableret ny hjemme-/facebookside.
Venlig hilsen
Tivolidays.dk – Join legal fun!

Lovligt streetrace i Skjern får bedre forhold i 2017

Vi har siden sæsonafslutningen 2016, været i dialog med Ringkøbing-Skjern Kommune om hvordan man kan forbedre forholdene til lovligt streetrace på Ferrodanvej i Skjern. Ringkøbing-Skjern Kommune og Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at imødekomme vores ønsker om en returvej, og giver derfor en håndsrækning til streetrace miljøet og RACEDAYS.DK.

Det kommer i praksis til at betyde, at hele Erhvervsparken bliver afspærret. Samtidig med at der bliver lavet trafikregulering, så tilskuere der kommer i bil, der gerne vil parkere på den sædvandlige parkeringsplads, ikke bliver blandet sammen med deltagere.

Vi ser derfor frem til sæsonstart fredag d. 28. april klokken 20-24, hvor vi kan åbne de nye og forbedrede rammer for fartglade mennesker. De øvrige arrangementer i år i Skjern er planlagt til d. 26/5, d. 16/6, d. 11/8 og 8/9.

RACEDAYS.DK har altid nye projekter i støbeskeen for, at fremme lovligt streetrace i Danmark. Så ud over at vi gentager successen med DMStreetrace fra sidste år, vil der på landsplan i 2017 komme nye tiltag, der vil appellere til flere fartglade og højne sikkerheden. Eksempelvis kommer der ny asfalt og jordvolde i Aalborg, og kloakdæksler er blevet hævet i Odense.

Vi aflyser aldrig, vi flytter bare!

Her i begyndelsen af 2017 har vi kunnet meddele, at der blev bedre forhold på Aalborg Banen for kørere og tilskuere i form af ny asfalt og jordvolde. Specielt asfalten var en nødvendighed, da det skulle forbedre både køreroplevelse og kørersikkerhed.
Vi havde sammen med Aalborg Kommune planlagt, at asfalten (og jordvoldende) skulle etableres inden 7. april. Desværre har vejret, som hverken kommuner eller vi er er herre over, en betydning for, hvornår man kan gå i gang med at lægge ny asfalt osv. Det ustadige vejr betyder desværre at man ikke når at etablere ny asfalt og jordvolde til d. 7. april.
Det vigtigste for os er, at kørerne har gode rammer at køre i. Derfor har vi valgt at udskyde arrangementet d. 7. april, og vi kører derfor første gang på Aalborg Banen d. 5. maj. Da vi, af princip, ikke aflyser, men kun flytter arrangementer, bliver den 25. august tilføjet til vores kalender for Aalborg Banen.
Vi er rigtig kede af at vi ca. to uger før udmeldt sæsonstart, må flytte datoen for første arrangement på Aalborg Banen i 2017. Vi har derfor et nyt tiltag i støbeskeen, som vi håber at kunne melde ud snarest.
Dette betyder at første omgang streetrace i vores egen kalender er d. 28. april i Skjern, skarpt efterfulgt af Odense d. 29., hvor vi ugen efter så kan indvie den nye asfalt og de forbedrede tilskuerforhold i Aalborg allerede ugen efter d. 5. maj.
Heldigvis skal man ikke vente helt til d. 28. april for at kunne køre lovlig streetrace. Striben-Esbjerg kører d. 14. april, hvor man også har mulighed for at deltage i vores DMStreetrace serie.