’ ; } ?>

Pressemeddelelse 3. februar 2016

Lovligt street race i Aalborg fortsætter i 2016

Efter stor succes med den anden sæson med lovligt street race arrangementer i Aalborg, kan vi hermed meddele at RACEDAYS.DK for tredje år i træk afholder fem arrangementer i løbet af sommerhalvåret.

Disse afholdes fredage aftener i tidsrummet 20 til 24. Fredag er valgt af den årsag at der er tradition for, at unge mennesker med passion for biler, mødes netop i dette tidsrum for at dyrke deres interesse. En interesse der førhen resulterede i ulovligt street race, der var til fare for tilskuere og kørere.

Som resultat af de hidtil 10 afholdte arrangementer i Aalborg, har miljøet taget godt imod tilbuddet om at kunne køre lovligt og sikkert og hvor de ikke behøver været bange for at Politiet afbryder dem i dyrkelsen af deres interesse for biler og fart. Arrangementerne er omfattet af regelsæt der fremmer sikkerheden. Eksempelvis stiller RACEDAYS.DK krav om at kørerne altid skal have styrhjelm på. Der er også redningspersonel til stede under hele arrangementet, i tilfælde af at det skulle gå galt.

Arrangementerne kommer i 2016 til at foregå d. 29. april, 13. maj, 17. juni, 29. juli og 12. August på Kystvejen i Nørresundby, den såkaldte Aalborg bane. Der vil være mulighed for få stillet sin lyst til fart på banens 201 meter. Både biler og motorcykler med og uden plader kan deltage i vores arrangementer.

Siden banen i Aalborg åbnede i 2014, er banen blevet brugt som løsningsmodel i andre dele af landet, hvor der også er blevet etableret lignende baner. Eksempelvis er der blevet etableret baner i Skjern og Odense, og der er planer om at få etableret en bane i Randers i løbet af 2016. Samtlige projekter er sket i samarbejde med RACEDAYS.DK, og vi har derfor været med til at sætte standarden for, hvordan man på landsplan kan løse problemet med ulovligt street race på en effektiv og sikker måde. Se mere information på RACEDAYS.DK.

Ny hjemmeside

Selv om at der er sne og dårligt vejr til at køre street race, så holder vi ikke helt ferie. Vi bruger vinteren på, at forbedre vores udstyr og kommunikationsplatforme – herunder vores hjemmeside. Før har der været en hjemmeside til hver bane. Nu er de samlet på én side, så alt information findes et sted – ud over facebook.

Skriv gerne kommentarer og forslag til hvad der kan gøres bedre/anderledes, så vi sikrer at så mange får den rigtige information.

Unavngivet

Pressemeddelelse d. 1. september 2015

RACEDAYS.DK kan i dag meddele, at vi har indgået et samarbejde med Odense Kommune og Fyns Politikreds med henblik på at lave lovlige street race (gaderæs) arrangementer. Dette samarbejde består i, at Odense kommune har opført en permanent bane med autoværn på Stat-Ene-Vej i Odense, hvor der kan blive afholdt op til fire arrangementer om året.

Arrangementerne skal afhjælpe problematikken med, at der bliver afholdt samlinger af biler og unge mennesker med benzin i blodet. Disse samlinger har til tider udviklet sig til ulovligt street race. Ulovligt street race er lokalt og nationalt på et problem, da der til tider sker personskade, og er en resursekrævende udfordring for Politiet. Samtidig vil vi være med til at højne trafiksikkerheden, da der nu kommer et lovlig alternativ til det ulovlige.

Aftalen bliver den tredje af sin slags, hvor de to foregående er med henholdsvis Aalborg og Ringkøbing-Skjern kommuner. Den første åbnede 12. september 2014 i Nørresundby, og var den første permanente street race bane i Danmark. De tre baner består i en asfalteret vejstrækning på 500 meter, hvor der er sat autoværn op i start-/tilskuerområdet. Det er med baggrund i erfaringerne fra Aalborg-modellen at banen i Odense kommune bliver etableret. Det første arrangement på Odense Raceway bliver den 19. september, såfremt at vejret tillader det.

Det lovlige alternativ i Nørresundby, har street race-miljøet i Nordjylland taget godt imod, og de opfordrer internt hinanden til at benytte dette tilbud. Et tilbud hvor de fartglade ikke behøver være bange for, at Politiet afbryder dem i dyrkelsen af deres interesse for biler og fart. Arrangementerne bliver selvfølgelig godkendt af Politiet og omfattet af regelsæt der fremmer sikkerheden. Eksempelvis stiller RACEDAYS.DK krav om, at kørerne altid har styrthjelm på når der køres. Der er også redningspersonel til stede under hele arrangementet.

Pressemeddelelse d. 29. Maj 2015

RACEDAYS.DK kan i dag meddele, at vi har indgået et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune og unge i lokalområdet med henblik på at lave lovlige street race (gaderæs) arrangementer. Dette samarbejde består i, at kommunen opfører en permanent bane med autoværn på Ferrodanvej i Skjern hvor der kan blive afholdt op til fem arrangementer i 2015.

Arrangementerne skal afhjælpe problematikken med, at der bliver afholdt samlinger af biler og unge mennesker med benzin i blodet. Disse samlinger har til tider udviklet sig til ulovligt street race. Ulovligt street race er lokalt og nationalt på et problem, da der til tider sker personskade, og er en resursekrævende udfordring for Politiet. Samtidig vil vi være med til at højne trafiksikkerheden, da der nu kommer et lovlig alternativ til det ulovlige.

I 2014 blev resultatet af et samarbejde mellem RACEDAYS.DK og Aalborg Kommune, at der blev etableret Danmarks første permanente street race bane i Nørresundby. Banen består en asfalteret vejstrækning på 500 meter, hvor der er sat autoværn op i start-/tilskuerområdet. Det er med baggrund i erfaringerne fra Aalborg-modellen at banen i Ringkøbing-Skjern kommune bliver etableret. Banen forventes at stå klar i juli/august måned.

Det lovlige alternativ i Nørresundby har street race-miljøet i Nordjylland taget godt imod, og de opfordrer internt hinanden til at benytte dette tilbud. Et tilbud hvor de ikke behøver været bange for, at Politiet afbryder dem i dyrkelsen af deres interesse for biler og fart. Arrangementerne bliver selvfølgelig godkendt af Politiet og omfattet af regelsæt der fremmer sikkerheden. Eksempelvis stiller  RACEDAYS.DK krav om, at kørerne altid skal have styrhjelm på. Der er også redningspersonel til stede under hele arrangementet.

Pressemeddelelse 29. marts 2015

Lovligt street race i Aalborg fortsætter

Efter stor succes med de fem street race (gaderæs) arrangementer i september og oktober 2014, afholder RACEDAYS.DK fem arrangementer i løbet af sommerhalvåret 2015.

Disse afholdes fredage aftener i tidsrummet 20 til 24 på Kystvejen i Nørresundby. Fredag er valgt af den årsag, at der er tradition for, at unge mennesker med passion for biler, mødes netop i dette tidsrum for at dyrke deres interesse.

Disse samlinger af biler og unge mennesker, har til tider udviklet sig til ulovligt street race. Ulovligt street race er et problem, da der til tider forekommer personskader. De sidste to weekender er dette desværre været en realitet i København og i Holeby på Lolland. Heldigvis ikke med dødelig udgang.

Ulovligt street race er en resursekrævende udfordring for Politiet. I 2014 blev der etableret Danmarks første street race bane i Nørresundby. Dette lovlige alternativ har street race-miljøet taget godt imod, og de opfordrer internt hinanden til at benytte dette tilbud. Et tilbud hvor de ikke behøver været bange for at Politiet afbryder dem i dyrkelsen af deres interesse for biler og fart. Arrangementerne er omfattet af regelsæt der fremmer sikkerheden. Eksempelvis stiller RACEDAYS.DK krav om at kørerne altid skal have styrthjelm på. Der er også redningspersonel til stede under hele arrangementet, i tilfælde af at det skulle gå galt.

Arrangementerne bliver i 2015 afholdt d. 17/4, 8/5, 26/6, 7/8 og 28/8. Der vil være mulighed for få stillet sin lyst til fart på banens 201 meter. Både biler og motorcykler med og uden plader kan deltage i vores arrangementer. Se mere information på RACEDAYS.DK.

Vi er blevet kontaktet af flere offentlige myndigheder, som ønsker hjælp til at løse problemet med det ulovlige street race i deres område. Så vi arbejder på andre seriøse projekter rundt om i landet efter samme model som banen på Kystvejen i Nørresundby.

RACEDAYS.DK er derfor med til at sætte standarden for, hvordan man på landsplan kan løse problemet med ulovligt street race på en effektiv og sikker måde.